Skal jeg købe studiebøger?

Når du starter på en videregående uddannelse, skal der købes skolebøger. Det er som regel en bekostelig affære, der sagtens kan løbe op i flere tusinde kroner per semester. Det er ikke alle studerende, der kan overkomme det, så derfor lader de være. Men er det nu også klogt, og kan man overhoved klare sig uden studiebøger? Det kan du læse mere om nedenfor.

Det er altid bedst at have bøgerne

Uanset hvad så er det altid bedst at have studiebøgerne. De fleste lærere refererer ofte til bøgerne, og her vil det være svært at deltage i undervisningen, hvis du ikke har bogen foran dig. Samtidig kan det blive lidt forvirrende, når du skal finde ud af, hvad pensum helt præcist er. Har du råd til studiebøger, så vil det altid være bedst at få dem købt – om ikke andet så få købt dem, der virker vigtigst. Tit har et fag en håndbog eller en grundbog, som der tit bruges i undervisningen. Den slags bøger vil helt sikkert være at prioritere frem for de mindre bøger, der ikke bruges så meget.

Det er muligt at klare sig uden

Heldigvis gør mange uddannelsesinstitutioner i dag brug af e-learning, hvor det blandt andet er muligt at tage online kurser. Du vil kunne finde meget af det samme indhold her, som du kan i bøgerne. Samtidig vil du i stort set alle tilfælde kunne finde informationen på internettet, hvis du blot ved, hvad du skal kigge efter. Det gode ved en studiebog er, at du har alt informationen et sted. Du skal dermed ikke ind på flere forskellige hjemmesider og bruge lang tid på at søge informationen frem.

Er du god til at søge på nettet og finde ny viden online, så vil du sandsynligvis godt kunne klare dig uden bøger. Oplever du undervejs på studiet, at du falder bagud, fordi du mangler en bog, kan det dog være en god idé at handle hurtigt, så du ikke kommer for langt bagud. Tit handler det om at få købt de vigtigste bøger. Der vil på alle studier være bøger, der næsten ikke inddrages i undervisningen, og hvor stoffet vil være tilgængeligt online.

Lån penge til studiebøgerne

Hvis du gerne vil have studiebøgerne men er begrænset økonomisk, så findes der heldigvis gode lån til studerende. Det mest oplagte lån er SU-lånet, som du får udbetalt sammen med din SU. Når du tager et SU-lån, skal du først betale pengene tilbage, når du er færdig med at læse. Samtidig er renten meget lav i forhold til kviklån, mobillån og så videre. Samtidig slipper du også for mange af de gebyrer, som du møder, hvis du låner penge online eller i banken. Inden du låner penge til dine bøger, kan det være en god idé at se, hvor mange du selv kan spare op. Et alternativ kan også være at købe bøgerne lidt ad gangen, når du har sparret nok penge op. Du skal selvfølgelig bare være opmærksom på, hvornår I er færdige med at bruge de forskellige bøger i skolen.